Oe-Wein firmalogo
Webshop

Velkommen til Oe-Weins webshop

Østrigsk vin

Gratis levering ved køb for minimum 699 kr. inkl. moms

Ved mindre ordrer tillægges fragtomkostninger på 69 kr. inkl. moms. Der er frit valg mellem hele sortimentet på webshoppen.

Der leveres kun forsendelser til adresser i Danmark.

Du har desuden mulighed for at afhente din bestilling på vores lager i Middelfart efter aftale. I dette tilfælde opkræves der ikke fragtomkostninger.

Hurtig levering

Er andet ikke oplyst afsendes varen fra vores lager senest 2 arbejdsdage efter modtagelse af ordren. Typisk afsendes stort set alle ordrer dog samme dag eller dagen efter din bestilling

Handels- og leveringsbetingelser

Cookie- og privatlivspolitik

Østrigsk vin er historien om Comeback Kid

Vinproduktion i Østrig er en gammel dyd, der kan spores tilbage til ca. 700 før vores tidsregning, men særligt i løbet af de seneste årtier har vinene fra Østrig vundet international anerkendelse, men sådan har det nu ikke altid været.


Måske har du allerede hørt historien? Når der tales om Østrigsk vin, vil mange nævne glykolskandalen fra 1985 - den blev også kaldt kølevæskeskandalen. Dengang havde nogle ganske få producenter tilsat glykol for at gøre vinene sødere. Glykol er ikke decideret sundhedsskadeligt, men skandalen ramte Østrigs vineksport meget, meget hårdt.


Producenterne stod sammen, og Østrig kom dog igennem krisen. Med et stabilt og trofast hjemmemarked samt et øget fokus på kvalitet, kan man i dag med stolthed sige, at vin fra Østrig er tilbage i den europæiske topklasse.


Det har også bidraget væsentligt til Østrig genvundne image på vinfronten, at landet for en del år siden indførte en ny vinlov, der er blandt verdens skrappeste.

Fem hovedregioner og 23 vinområder i Østrig

I Østrig fremstilles der vin i frem hovedregioner; Burgenland, Niederösterreich, Steiermark, Wien og Bergland. Hver region huser mindre vinområder - og dem er der 23 af i alt i Østrig.


Vindistrikterne ligger ved foden af alperne og i den østlige del af landet - en placering, der giver druerne de optimale klima- og jordbundsforhold.


  • Burgenland er kendt for de søde vine, der er fremstillet på druer, der er blevet angrebet af ’ædelt råd’. Det er også herfra, at nogle af Østrigs bedste rødvine kommer. De er fremstillet på både lokale sorter som Blaufränkisch og Zweigelt, men også på internationale sorter. De lokale sorter fik en decideret renæssance, da ambitiøse og modige vinbønder besluttede sig for at bevise, at druesorterne kan give virkelig god vin.
  • Niederösterreich er hjemsted for nogle af de mest kendte områder i Østrig, nemlig Weinviertel, Kamptal, Kremstal og Wachau, og her er man kendt for sine tørre hvidvine af meget høj kvalitet.
  • Steiermark producerer næsten udelukkende hvidvin, som er fremstillet på både lokale og internationale sorter.
  • Området omkring hovedstaden Wien er også en vinproducerende region, men for langt størstepartens vedkommende er der tale om blandingsvine.
  • Bergland omfatter alle andre steder i landet, herunder Kärnten, Oberösterreich, Salzburg, Tirol og Vorarlberg. Disse områder udgør dog kun en meget lille del af den samlede produktion i Østrig (ca. 237 hektar ud af ialt ca. 47.000 hektar)

Kvalitet sat i system

Østrig har som vinproducerende land også etableret de såkaldte DAC’er (Districtus Austriae Controllatus). Det er et forholdsvist nyt system, som sikrer, at en vin under et DAC skal afspejle sit regionale tilhørsforhold i form af stil og smag.

Fakta om Østrig

  • Størrelse: I bunden af top 20 over verdens største vinproducenter
  • Areal: 83.900 km2
  • Indbyggere: 8,3 mio.
  • Opdeling: 5 hovedregioner
  • Primær druesort: Grüner Veltliner

Har du nogen spørgsmål?


Kontakt os gerne via nedenstående muligheder.

Oe-Wein-firmalogo